Hos Boman Kommunikation har vi siden 1990 arbejdet for kunder herhjemme og i udlandet. Størstedelen af vores aktiviteter foregår i Danmark, og mange kunder har vi haft i en årrække. Det ser vi som et tegn på tillid og tilfredshed.
Budskabet kommer ud
Vores arbejdsplads er den verden, som hver dag bliver mere og mere overkommunikeret. Men med en målrettet indsats og troværdig kommunikation sørger vi for, at vores kunder trænger igennem de rigtige steder - med holdninger, budskaber og konkrete informationer.
Løsninger, der virker
Vi hænger os ikke i højtflyvende teorier og moderigtige begreber, men bruger i stedet vores kræfter på at levere løsninger, der virker. Vi kombinerer den gode historie med aktuelle trends og et indgående kendskab til relevante medier. Og uanset om det er en mindre pressemeddelelse eller en omfattende kommunikationsstrategi, så arbejder vi målrettet og med fokus på at få virksomhedens budskab ud. Hver gang.
Vi udfordrer vores kunder
Vores kunder er altid aktive medspiller i rådgivningsprocessen. Vi taler ikke kunden efter munden, og vi leverer aldrig standardløsninger. Som konsulenter sætter vi en ære i at udfordre kunden, og derfor stiller vi spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder og indforstået sprog.
Vi leverer et professionelt engagement
Selvom vi brænder for det, vi laver, så tager vi altid de ”værdineutrale briller” på før vi ser på den enkelte sag og vores kundes udfordringer. Det mener vi er grundlag for den bedst mulige rådgivning – baseret på ansvarlighed og professionalisme.